Hvad er PTSD?

PTSD står for posttraumatisk belastningsreaktion. Det er en psykisk lidelse, som kan opstå efter en eller flere traumatiske hændelser, hvor personen har oplevet, været vidne til eller været konfronteret med alvorlig fare, død, vold, overgreb eller anden ekstrem belastning.

PTSD handler ikke om almindelig stress eller om at være “svag”. Det er en tilstand, hvor nervesystemet og psyken fortsat reagerer, som om faren stadig er til stede, selvom hændelsen er overstået. Kroppen kan blive ved med at være i alarmberedskab, og minder, sanseindtryk eller situationer kan aktivere stærke reaktioner.

PTSD kan opstå efter enkeltstående hændelser som ulykker, overfald, voldtægt, krig, terror, alvorlig sygdom, dødsfald eller voldsomme arbejdsrelaterede hændelser. Det kan også opstå efter gentagne eller længerevarende belastninger som vold i nære relationer, omsorgssvigt, overgreb, mobning, fangenskab eller langvarig utryghed. PTSD beskrives som en tilstand, hvor traumatiske hændelser efterfølgende genopleves gennem fx påtrængende minder, sanseindtryk, mareridt eller stærke reaktioner på påmindelser.  

Hvad er kompleks PTSD?

Kompleks PTSD, ofte forkortet CPTSD, er en traumerelateret lidelse, som typisk ses efter længerevarende, gentagne eller relationelle traumer. Det kan fx være opvækst med vold, svigt, overgreb, alvorlig utryghed, længerevarende mobning, psykisk vold, seksuelle overgreb, tortur, krig, fangenskab eller relationer, hvor personen ikke har kunnet komme væk.

Kompleks PTSD indeholder PTSD-symptomer, men derudover også mere gennemgribende vanskeligheder med følelsesregulering, selvopfattelse og relationer. I ICD-11 beskrives kompleks PTSD som en selvstændig diagnose, der ud over PTSD-kernesymptomer omfatter forstyrrelser i selvorganisering: affektregulering, negativ selvopfattelse og relationelle vanskeligheder.  

Mange med kompleks PTSD beskriver ikke kun flashbacks eller mareridt, men også en dyb oplevelse af skam, skyld, forkerthed, mistillid, følelsesmæssig ustabilitet, følelsesmæssig nedlukning eller vanskeligheder med nærhed og grænser.

Traumer eller PTSD?

Ikke alle, der oplever noget traumatisk, udvikler PTSD. Mange får i ugerne efter en voldsom hændelse symptomer som uro, søvnproblemer, påtrængende billeder, irritabilitet, gråd, kropslig alarm og behov for at tale om hændelsen. Det kan være normale akutte krise- og belastningsreaktioner.

For de fleste aftager symptomerne gradvist, især hvis personen får ro, støtte, søvn, tryghed og mulighed for at bearbejde hændelsen. Ofte vil de de fleste efter en voldsom hændelse kan have PTSD-lignende symptomer i ugerne efter, men at størstedelen ikke udvikler kroniske symptomer.  

PTSD bliver relevant at overveje, når symptomerne er vedvarende, påtrængende, belastende og påvirker funktion i hverdagen. Det er særligt vigtigt at søge hjælp, hvis der er genoplevelser, undgåelse, konstant alarmberedskab, søvnproblemer, dissociation, selvskade, misbrug eller betydelig funktionsnedsættelse.

Typiske symptomer på PTSD

PTSD viser sig typisk gennem tre hovedområder: genoplevelse, undgåelse og forhøjet alarmberedskab. Derudover ses ofte ændringer i humør, selvopfattelse, relationer og kropslig regulering.

Typiske symptomer kan være:

• påtrængende minder om hændelsen
• flashbacks eller oplevelse af at være tilbage i situationen
• mareridt
• stærke kropslige reaktioner ved påmindelser
• undgåelse af steder, personer, samtaler eller sanseindtryk
• forsøg på at undgå tanker eller følelser om hændelsen
• søvnproblemer
• irritabilitet eller vrede
• koncentrationsbesvær
• øget vagtsomhed
• forskrækkelsesreaktioner
• uro i kroppen
• følelsesmæssig afstand eller nedlukning
• skyld, skam eller selvbebrejdelse
• nedsat tillid til andre

Overordnet beskrives PTSD-symptomer som blandt andet genoplevelsessymptomer, undgåelsessymptomer og symptomer på autonom irritabilitet, fx søvnproblemer, vrede, koncentrationsbesvær, øget årvågenhed og overdreven forskrækkelsesreaktion.  

Genoplevelser og flashbacks

Genoplevelser er et kernesymptom ved PTSD. Det kan være påtrængende billeder, kropslige fornemmelser, lyde, lugte, mareridt eller flashbacks, hvor det føles, som om hændelsen sker igen.

Et flashback er ikke bare et minde. Det kan opleves som en aktuel trussel, hvor kroppen reagerer med frygt, frys, kamp, flugt, kvalme, rysten, hjertebanken, svimmelhed eller følelsesløshed.

Nogle flashbacks er tydelige og dramatiske. Andre er mere subtile og kropslige. Personen kan pludselig føle sig lille, fanget, beskidt, truet, skamfuld eller ude af stand til at tale uden helt at forstå hvorfor.

Undgåelse

Undgåelse er meget almindeligt ved PTSD. Personen forsøger at undgå alt, der minder om traumet, fordi det kan udløse stærke reaktioner. Det kan være bestemte steder, mennesker, nyheder, film, lyde, lugte, kropslige fornemmelser, konflikter, intimitet eller samtaler om det skete.

Undgåelse kan give kortvarig lettelse, men kan på længere sigt fastholde PTSD. Når personen undgår påmindelser, får hjernen ikke mulighed for at lære, at faren er overstået, og at minderne kan rummes uden at blive overvældende.

Undgåelse kan også blive så omfattende, at livet bliver indskrænket. Nogle isolerer sig, undgår arbejde, relationer, transport, seksualitet, søvn eller steder, der tidligere var almindelige.

Alarmberedskab og kropslige symptomer

Ved PTSD kan nervesystemet forblive i et forhøjet alarmberedskab. Kroppen scanner efter fare, også når der ikke er reel trussel. Det kan give uro, muskelspændinger, søvnproblemer, irritabilitet, koncentrationsbesvær og tendens til at blive forskrækket.

Mange beskriver, at kroppen reagerer hurtigere end tankerne. De kan vide, at de er i sikkerhed, men kroppen føles ikke tryg. Det er en central del af PTSD: traumet er ikke kun gemt som et narrativt minde, men også som kropslige og følelsesmæssige reaktionsmønstre.

Dissociation og følelsesmæssig nedlukning

Dissociation kan forekomme ved PTSD og kompleks PTSD. Det kan opleves som at blive fjern, tom, følelsesløs, uvirkelig, frakoblet kroppen eller som om verden ikke helt er virkelig.

Dissociation kan være en beskyttelsesreaktion. Under overvældende belastning kan systemet lukke ned, hvis kamp eller flugt ikke er muligt. Senere kan samme reaktion aktiveres i situationer, der minder om traumet.

Følelsesmæssig nedlukning kan også vise sig som manglende glæde, afstand til andre, nedsat lyst, begrænset adgang til følelser eller oplevelse af at fungere på autopilot.

Typiske symptomer på kompleks PTSD

Kompleks PTSD omfatter PTSD-symptomer, men derudover ses ofte mere omfattende og langvarige vanskeligheder med selvfølelse, relationer og følelsesregulering.

Typiske symptomer kan være:

• stærke følelsesmæssige udsving
• følelsesmæssig nedlukning eller tomhed
• vedvarende skam, skyld eller selvhad
• oplevelse af at være ødelagt, forkert eller mindre værd
• svært ved at stole på andre
• vanskeligheder med nærhed og intimitet
• frygt for afvisning eller forladthed
• grænseproblemer
• relationel overtilpasning eller tilbagetrækning
• gentagne destruktive relationelle mønstre
• dissociation
• selvskade eller selvdestruktive strategier
• kropslig uro, smerter eller stressreaktioner

ICD-11’s beskrivelse af kompleks PTSD fremhæver netop affektreguleringsvanskeligheder, negativ selvopfattelse og relationelle vanskeligheder som centrale tillægssymptomer ud over PTSD-symptomerne.  

PTSD efter enkeltstående traumer

PTSD kan opstå efter en enkelt voldsom hændelse. Det kan fx være en trafikulykke, vold, overfald, voldtægt, pludseligt dødsfald, alvorlig sygdom, fødselskomplikation, krigshændelse eller en voldsom hændelse på arbejdspladsen.

Ved enkeltstående traumer kan personen ofte tydeligt pege på hændelsen, der ændrede noget. Symptomerne kan være meget intense, men behandlingen kan ofte målrettes selve traumemindet, betydningen af hændelsen, undgåelsen og kroppens alarmberedskab.

Kompleks PTSD efter længerevarende traumer

Kompleks PTSD ses ofte efter traumer, der er gentagne, langvarige, relationelle eller svære at flygte fra. Det kan især være traumer, der er sket i relationer, hvor personen skulle have været tryg.

Eksempler kan være:

• opvækst med vold eller psykisk utryghed
• seksuelle overgreb
• omsorgssvigt
• psykisk vold eller kontrol
• vold i parforhold
• langvarig mobning
• gentagne grænseoverskridelser
• krig, tortur eller fangenskab
• langvarige relationer præget af trusler eller ydmygelse

Ved kompleks PTSD er traumet ofte ikke kun knyttet til én hændelse, men til en hel relationel erfaring: “Jeg er ikke tryg”, “jeg kan ikke stole på andre”, “mine grænser betyder ikke noget”, eller “der er noget galt med mig”.

PTSD hos børn og unge

PTSD hos børn og unge kan vise sig anderledes end hos voksne. Børn kan have svært ved at sætte ord på traumet og kan i stedet reagere gennem adfærd, søvnproblemer, mareridt, separationsangst, kropslige symptomer, irritabilitet, skoleproblemer eller regressiv adfærd.

Hos unge kan PTSD vise sig som:

• tilbagetrækning
• vrede eller irritabilitet
• selvskade
• risikoadfærd
• søvnproblemer
• koncentrationsbesvær
• skolefravær
• angst eller depression
• flashbacks eller mareridt
• misbrug af alkohol eller rusmidler
• følelsesmæssig lukkethed

Ved børn og unge er det vigtigt at inddrage familie, skole, udviklingsniveau, relationel tryghed og eventuel fortsat udsathed.

PTSD hos voksne

Hos voksne kan PTSD påvirke arbejdsliv, parforhold, forældreskab, socialt liv og fysisk helbred. Mange forsøger længe at klare sig ved at undgå, kontrollere eller undertrykke symptomerne.

Nogle fungerer udadtil, men er indeni præget af alarmberedskab, søvnproblemer, følelsesmæssig afstand og indre uro. Andre får tydelig funktionsnedsættelse med sygemelding, isolation, konflikter eller stærke kropslige symptomer.

PTSD kan også først blive tydeligt mange år efter traumet, fx når en ny belastning, relation, fødsel, sygdom, tab eller livsovergang aktiverer tidligere erfaringer.

PTSD, skam og skyld

Skam og skyld er meget almindeligt ved PTSD og kompleks PTSD. Mange bebrejder sig selv for det, der skete, eller for måden de reagerede på. De kan tænke: “Jeg burde have sagt fra”, “jeg skulle have kæmpet imod”, “jeg burde have opdaget det”, eller “det var min egen skyld”.

Traumereaktioner som frys, underkastelse, dissociation eller manglende modstand er almindelige overlevelsesreaktioner. De er ikke tegn på accept eller skyld. En vigtig del af traumebehandling er ofte at arbejde med selvbebrejdelse, skam og forståelsen af kroppens reaktioner under fare.

PTSD og relationer

Traumer påvirker ofte relationer. Når tillid, grænser eller tryghed er blevet brudt, kan det være svært at føle sig sikker sammen med andre.

Det kan vise sig som:

• mistillid
• frygt for nærhed
• frygt for konflikter
• overtilpasning
• behov for kontrol
• tilbagetrækning
• jalousi eller afvisningsfølsomhed
• vanskeligheder med intimitet
• stærke reaktioner på kritik
• problemer med at sætte grænser

Ved kompleks PTSD kan relationelle vanskeligheder være særligt centrale, fordi traumet ofte er sket i relationer. Behandling må derfor ofte arbejde både med traumeminder og med relationel tryghed.

PTSD og andre psykiske vanskeligheder

PTSD optræder ofte sammen med andre psykiske vanskeligheder. Det kan være:

• depression
• angst og panikangst
• social angst
• OCD-lignende symptomer
• søvnproblemer
• misbrug
• selvskade
• spiseforstyrrelser
• ADHD
• autisme
• personlighedsmæssige vanskeligheder
• kroniske smerter eller somatiske stresssymptomer

Nogle søger hjælp for depression, angst, stress eller vrede, men bag symptomerne ligger uforløste traumer. Andre har både traumer og en anden samtidig lidelse, som skal behandles parallelt eller i en nøje tilrettelagt rækkefølge.

PTSD, ADHD og autisme

PTSD kan ligne ADHD og autisme på visse områder. Koncentrationsbesvær, uro, impulsivitet, søvnproblemer, irritabilitet og følelsesregulering kan ses ved både PTSD og ADHD. Social tilbagetrækning, sansefølsomhed, behov for forudsigelighed og overbelastning kan ses ved både PTSD og autisme.

Det er derfor vigtigt at afklare, om symptomerne har været til stede siden barndommen, om de er opstået efter traumer, eller om der er tale om flere samtidige forhold.

En person kan godt have både ADHD, autisme og PTSD. I sådanne tilfælde kræver behandlingen en nuanceret plan, hvor både neurodevelopmentelle behov og traumereaktioner forstås korrekt.

PTSD og personlighedsforstyrrelser

Kompleks PTSD kan ligne personlighedsforstyrrelser, især emotionelt ustabil eller ængstelig/evasiv personlighedsstruktur. Der kan være følelsesudsving, relationel utryghed, skam, selvskade, mistillid, lavt selvværd og frygt for afvisning.

Forskellen ligger blandt andet i traumehistorik, PTSD-kernesymptomer og mønstrenes karakter. ICD-11 anerkender, at kompleks PTSD og personlighedsforstyrrelser kan overlappe, og at begge diagnoser i nogle tilfælde kan være relevante.  

En grundig vurdering bør derfor ikke stille diagnoser for hurtigt, men undersøge både traumereaktioner, personlighedsmønstre, udviklingshistorie, relationer og funktionsniveau.

Udredning for PTSD og kompleks PTSD

En grundig udredning bør afdække både traumatiske hændelser, aktuelle symptomer, kropslige reaktioner, undgåelse, funktionsevne og eventuelle samtidige psykiske vanskeligheder.

Udredning kan typisk omfatte:

• klinisk samtale
• afdækning af traumehistorik
• vurdering af genoplevelser, flashbacks og mareridt
• vurdering af undgåelse og sikkerhedsadfærd
• vurdering af alarmberedskab, søvn og kropslige symptomer
• vurdering af dissociation
• vurdering af skam, skyld og selvopfattelse
• vurdering af relationelle vanskeligheder
• screening for depression, angst, ADHD, autisme, personlighedsforstyrrelser eller misbrug
• vurdering af selvmordstanker, selvskade eller akut risiko
• plan for behandling og stabilisering

Udredningen skal gennemføres nænsomt. Det er ikke altid nødvendigt eller hensigtsmæssigt at gennemgå alle traumatiske detaljer tidligt i forløbet. For nogle er første skridt at skabe stabilitet, tryghed og overblik.

Behandling af PTSD

PTSD kan behandles. Behandling afhænger af symptomernes sværhedsgrad, traumetype, varighed, funktionsevne, stabilitet og eventuelle samtidige vanskeligheder.

Behandling kan omfatte:

• psykoedukation om traumer og nervesystem
• stabilisering og reguleringsstrategier
• traumefokuseret psykoterapi
• gradvis bearbejdning af traumeminder
• arbejde med undgåelse og sikkerhedsadfærd
• søvninterventioner
• arbejde med skyld, skam og selvbebrejdelse
• behandling af samtidig angst, depression eller misbrug
• pårørendeinddragelse ved behov
• psykiatrisk vurdering ved svære symptomer eller medicinbehov

NICE anbefaler blandt andet traumefokuseret psykologisk behandling til børn, unge og voksne med PTSD, og guideline dækker både identifikation, vurdering, behandling og koordinering af indsatsen.  

Behandling af kompleks PTSD

Ved kompleks PTSD er behandlingen ofte mere faseorienteret og længerevarende end ved enkeltstående PTSD. Det skyldes, at vanskelighederne ofte ikke kun handler om traumeminder, men også om følelsesregulering, selvopfattelse, relationer, grænser og tryghed.

Behandlingen kan typisk have fokus på:

• stabilisering og sikkerhed
• forståelse af traumereaktioner
• regulering af følelser og kropsligt alarmberedskab
• reduktion af dissociation
• bearbejdning af traumeminder
• arbejde med skam, skyld og selvkritik
• opbygning af grænser og relationel tryghed
• håndtering af selvskade, misbrug eller destruktive strategier
• genopbygning af identitet, mening og hverdagsfunktion

ISTSS beskriver PTSD-vurdering og behandling som et felt med evidensbaserede interventioner, og der findes særskilte faglige drøftelser og anbefalinger for kompleks PTSD, hvor langvarige og multiple traumer kræver særlig klinisk tilpasning.  

Traumefokuseret behandling

Traumefokuseret behandling handler om at bearbejde traumet på en måde, så minderne ikke længere aktiverer samme grad af alarm, undgåelse, skam eller kropslig reaktion.

Det kan indebære, at personen gradvist og under trygge rammer arbejder med traumeminder, betydningen af det skete, kropslige reaktioner og de overbevisninger, der er opstået efter traumet.

Målet er ikke at glemme traumet. Målet er, at traumet bliver integreret som noget, der skete dengang, og ikke som noget kroppen og psyken fortsat reagerer på, som om det sker nu.

Medicin ved PTSD

Medicin kan være relevant for nogle med PTSD, især ved samtidig depression, angst, søvnproblemer, stærkt alarmberedskab eller svær funktionsnedsættelse. Medicin bør vurderes individuelt af læge eller psykiater.

Medicin behandler ikke traumeminderne i sig selv, men kan i nogle tilfælde dæmpe symptomer nok til, at personen kan sove bedre, regulere sig bedre og deltage i psykoterapeutisk behandling.

Hvad kan man selv gøre?

PTSD og kompleks PTSD kræver ofte professionel hjælp, men nogle tiltag kan støtte stabilisering og symptomreduktion.

Det kan hjælpe at:

• skabe forudsigelige rutiner
• prioritere søvn og hvile
• reducere alkohol og rusmidler
• lære grounding-teknikker ved flashbacks
• lægge mærke til triggere uden at bebrejde sig selv
• bruge kropslige reguleringsstrategier
• opsøge trygge relationer
• undgå at isolere sig fuldstændigt
• søge faglig hjælp ved vedvarende symptomer
• tage selvskade og selvmordstanker alvorligt

Ved flashbacks kan det være hjælpsomt at orientere sig i rummet, mærke fødderne i gulvet, beskrive nutiden højt og minde sig selv om dato, sted og sikkerhed: “Det er et minde. Det sker ikke nu.”

Hvornår bør man søge hjælp?

Det kan være relevant at søge hjælp, hvis traumereaktioner varer ved, bliver stærkere eller påvirker hverdagen.

Det gælder særligt, hvis man oplever:

• flashbacks eller mareridt
• undgåelse af steder, mennesker eller situationer
• konstant alarmberedskab
• søvnproblemer
• vrede, irritabilitet eller følelsesmæssig nedlukning
• dissociation eller uvirkelighedsfølelse
• skam, skyld eller selvhad
• problemer i relationer
• misbrug, selvskade eller selvmordstanker
• funktionsfald i arbejde, uddannelse eller familieliv
• traumesymptomer sammen med depression, angst, ADHD, autisme eller personlighedsproblematikker

Ved akutte selvmordstanker, selvskade, vold, overgreb eller fare skal der søges akut hjælp via egen læge, lægevagt, psykiatrisk akutmodtagelse, politi eller 112.

PTSD og kompleks PTSD hos Mentalt Helbred

Hos Mentalt Helbred tilbyder vi specialiseret udredning og behandling af PTSD, kompleks PTSD og traumerelaterede vanskeligheder hos unge og voksne. Vi arbejder grundigt med både traumereaktioner, livshistorie, funktionsevne, relationelle mønstre og eventuelle samtidige psykiske vanskeligheder.

Vores tilgang er nænsom, specialiseret og individuelt tilpasset. Vi ser ikke kun på selve traumet, men også på hvordan nervesystem, selvopfattelse, relationer, søvn, krop og hverdag er blevet påvirket.

Vi vurderer samtidig, om symptomerne bedst forstås som PTSD, kompleks PTSD, belastningsreaktion, angst, depression, ADHD, autisme, personlighedsmæssige vanskeligheder eller en kombination.

Behandlingen kan omfatte psykoedukation, stabilisering, traumefokuseret terapi, arbejde med følelsesregulering, relationsmønstre og skam samt psykiatrisk vurdering ved behov.

Målet er at reducere traumets greb, skabe mere tryghed i kroppen og hjælpe den enkelte tilbage til en mere bæredygtig hverdag med større frihed, funktion og selvforståelse.