Angst, fobier og panikangst

Angst er en naturlig følelsesmæssig reaktion, som hjælper os med at opdage og reagere på fare. Når hjernen vurderer, at noget kan være truende, aktiveres kroppens alarmsystem, og der sker en række fysiske ændringer. Hjertet slår hurtigere, vejrtrækningen ændrer sig, musklerne spændes, og opmærksomheden skærpes.

Denne reaktion er vigtig, når vi står over for en reel fare. Problemer opstår først, når alarmsystemet aktiveres uden en tilsvarende trussel eller bliver ved med at være aktivt, selv når faren er ovre.

Ved en angstlidelse bliver angsten så hyppig, intens eller langvarig, at den påvirker hverdagen, relationerne eller arbejdslivet.

Hos Mentalt Helbred ser vi angst som et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Formålet med en vurdering er at forstå, hvorfor alarmsystemet reagerer, som det gør, og hvilken behandling der vil være mest relevant.

Alle mennesker bliver angste i bestemte situationer. Det er først, når angsten bliver vedvarende eller begynder at styre hverdagen, at der kan være tale om en angstlidelse.

Typiske tegn kan være, at man undgår bestemte steder eller situationer, konstant bekymrer sig, oplever gentagne panikanfald eller føler sig begrænset i arbejde, studie eller sociale relationer.

Det afgørende er ikke, hvor stærk angsten føles, men hvordan den påvirker dit liv over tid.

Hos Mentalt Helbred vurderer vi altid både symptomernes karakter, deres varighed og deres betydning for den samlede funktionsevne.

Bekymringer er en naturlig del af hverdagen. De fleste mennesker tænker over økonomi, familie, arbejde eller helbred i perioder.

Ved en angstlidelse bliver bekymringerne ofte mere omfattende, sværere at kontrollere og ledsages af betydelige kropslige symptomer eller undgåelsesadfærd.

Bekymringer kan være realistiske og situationsbestemte. Angst kan derimod fortsætte, selv når der ikke er en reel fare til stede.

Hos Mentalt Helbred hjælper vi med at afklare, om der er tale om almindelige bekymringer, generaliseret angst eller en anden psykisk problemstilling.

Panikangst er karakteriseret ved tilbagevendende panikanfald, som opstår pludseligt og ofte uden en tydelig ydre årsag.

Under et panikanfald kan man opleve kraftig hjertebanken, åndenød, svimmelhed, rysten, svedtendens eller en følelse af at miste kontrollen. Mange bliver overbeviste om, at de er ved at få et hjerteanfald eller er ved at dø.

Selvom symptomerne opleves meget voldsomme, er et panikanfald ikke farligt i sig selv.

Fordi symptomerne kan ligne visse fysiske sygdomme, er det vigtigt at blive lægeligt vurderet første gang, hvis symptomerne er nye, usædvanlige eller giver mistanke om en fysisk årsag.

For nogle bliver frygten for nye panikanfald så dominerende, at de begynder at undgå bestemte steder eller situationer. Det kan udvikle sig til betydelige begrænsninger i hverdagen.

En fobi er en udtalt og vedvarende frygt for bestemte genstande eller situationer. Der findes forskellige typer fobier, herunder specifikke fobier (f.eks. edderkopper eller højder), social angst og agorafobi, hvor frygten er knyttet til bestemte sociale eller offentlige situationer.

De fleste ved godt, at frygten er større end den reelle fare. Alligevel reagerer kroppen, som om situationen er livstruende.

Mange begynder gradvist at undgå det, de er bange for. På kort sigt reducerer det angsten, men på længere sigt kan undgåelsen være med til at fastholde problemet.

Hos Mentalt Helbred vurderer vi både graden af angst og den betydning, undgåelsesadfærden har fået for hverdagen.

**Det vigtigste budskab** Det er ofte undgåelsen – mere end selve angsten – der kommer til at begrænse livet.

OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er en selvstændig psykisk lidelse, som er kendetegnet ved tilbagevendende tvangstanker og/eller tvangshandlinger.

Tvangstanker er uønskede og tilbagevendende tanker, billeder eller impulser, som opleves påtrængende og skaber betydelig angst eller ubehag.

Tvangshandlinger er handlinger eller mentale ritualer, som personen føler sig nødsaget til at udføre for at reducere angsten eller forhindre, at noget frygtet sker. Det kan eksempelvis være gentagen kontrol, vask, behov for symmetri eller mentale ritualer som at tælle eller gentage bestemte ord.

De fleste mennesker med OCD ved godt, at tankerne ikke giver logisk mening, men oplever samtidig, at det er meget vanskeligt at lade være med at reagere på dem.

Hos Mentalt Helbred ser vi OCD som en selvstændig psykisk lidelse, der kræver en grundig vurdering, fordi symptomerne kan ligne andre psykiske tilstande.

Mange mennesker oplever mærkelige, ubehagelige eller uønskede tanker indimellem. Det er en normal del af den menneskelige psyke.

Ved OCD bliver tankerne ved med at vende tilbage, skaber betydelig angst og fører ofte til gentagne ritualer eller mental kontroladfærd.

Det er ikke indholdet af tankerne, der afgør, om der er tale om OCD. Det afgørende er, hvordan personen reagerer på dem, og hvor stor betydning de får for hverdagen.

Mange mennesker med OCD bliver bange for, at tankernes indhold siger noget om deres personlighed eller ønsker. Det gør de som udgangspunkt ikke. Tvangstankerne opleves netop som uønskede og er ofte i direkte modstrid med personens egne værdier.

Hos Mentalt Helbred vurderer vi både tankernes karakter, graden af ubehag og den adfærd, de fører til.

Ja.

Ikke alle med OCD vasker hænder eller kontrollerer låse.

Nogle udfører primært mentale ritualer som at gennemgå hændelser igen og igen, tælle, bede, analysere deres tanker eller forsøge at neutralisere dem. Andre søger gentagne forsikringer hos familie eller venner.

Fordi disse handlinger foregår inde i hovedet eller er diskrete, kan OCD være vanskelig at opdage – både for personen selv og for omgivelserne.

Hos Mentalt Helbred vurderer vi både synlige og mentale tvangshandlinger som en del af den samlede udredning.

Ja.

Nogle mennesker oplever primært tvangstanker og tror derfor, at de har en særlig form for OCD, som kaldes “Pure O” (Purely Obsessional OCD).

I dag ved vi, at de fleste med denne type symptomer også udfører tvangshandlinger – de foregår blot inde i hovedet og er derfor ikke synlige for andre.

Det kan eksempelvis være:

* gentagne analyser af egne tanker * behov for mental sikkerhed * gennemgang af hændelser i hukommelsen * mentale gentagelser eller tælling * bønner eller “neutraliserende” tanker * konstant behov for at være helt sikker Disse kaldes mentale tvangshandlinger og har samme funktion som synlige ritualer: De reducerer angsten på kort sigt, men er samtidig med til at fastholde OCD på længere sigt.

Hos Mentalt Helbred undersøger vi derfor både synlige og mentale ritualer som en naturlig del af udredningen.

Nej.

Det er et af de spørgsmål, mennesker med OCD oftest stiller.

Tvangstanker kan handle om emner, der opleves meget skræmmende, eksempelvis vold, seksualitet, religion, sygdom eller frygten for at skade andre. Mange bliver derfor bange for, om tankerne siger noget om deres personlighed eller deres ønsker.

Forskning viser imidlertid, at tvangstankerne netop opleves som uønskede og er i modstrid med personens egne værdier. Det er denne konflikt, der gør dem så belastende.

Hos Mentalt Helbred møder vi ofte mennesker, som gennem længere tid har skjult deres tvangstanker af frygt for at blive misforstået. For mange er det en stor lettelse at opdage, at disse tanker er et velkendt symptom på OCD.

Der findes sjældent én enkelt forklaring på, hvorfor en angstlidelse udvikler sig.

For de fleste opstår angst som et samspil mellem biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Arvelighed kan spille en rolle, ligesom tidligere livserfaringer, længerevarende belastninger, stress eller traumatiske oplevelser kan øge sårbarheden. Samtidig kan den måde, man reagerer på angsten, være med til at vedligeholde symptomerne over tid.

Når man begynder at undgå situationer, der udløser angst, opleves der ofte en kortvarig lettelse. På længere sigt lærer hjernen imidlertid, at situationen fortsat er farlig, og alarmsystemet bliver ved med at reagere.

Hos Mentalt Helbred er vi derfor interesserede i både, hvad der har bidraget til angsten, og hvilke mekanismer der holder den ved lige i dag.

Vi kender ikke én enkelt årsag til OCD, men forskning viser, at både biologiske og psykologiske faktorer spiller en rolle.

Mennesker med OCD har ofte en øget tendens til at overvurdere betydningen af bestemte tanker og opleve et stærkt behov for sikkerhed eller kontrol. Samtidig kan hjernens alarmsystem reagere kraftigere på tvivl og usikkerhed.

Tvangshandlinger eller mentale ritualer reducerer ofte angsten på kort sigt, men kan samtidig være med til at fastholde OCD på længere sigt.

Hos Mentalt Helbred ser vi derfor OCD som et samspil mellem biologisk sårbarhed, psykologiske mekanismer og lærte mønstre – ikke som et udtryk for svaghed eller manglende viljestyrke.

Ja.

Mange mennesker med OCD oplever betydelig angst, og mange mennesker med angstlidelser kan samtidig have tvangsprægede symptomer.

Selvom angst og OCD ofte hænger sammen, er der tale om forskellige diagnoser. Ved en angstlidelse er frygten typisk rettet mod bestemte situationer eller bekymringer. Ved OCD er angsten tæt knyttet til tvangstanker og behovet for at udføre ritualer eller mentale tvangshandlinger.

Det er vigtigt at skelne mellem de to tilstande, fordi behandlingen kan være forskellig.

Hos Mentalt Helbred vurderer vi altid, om symptomerne bedst forklares af en angstlidelse, OCD eller en kombination af begge.

Ja.

Både ADHD og autisme er forbundet med en øget risiko for at udvikle angst, men ofte af forskellige årsager.

Hos mennesker med ADHD kan gentagne nederlag, højt stressniveau eller vanskeligheder med struktur og organisering bidrage til udviklingen af angst.

Hos mennesker med autisme kan angst opstå som følge af sansemæssig overbelastning, uforudsigelighed eller sociale krav, der opleves særligt belastende.

Det betyder ikke, at angsten skyldes ADHD eller autisme alene. Derfor er det vigtigt at undersøge, om der også er en underliggende neurodevelopmentel tilstand.

Ja.

Angst er et symptom, som kan forekomme ved flere forskellige psykiske lidelser.

Ved PTSD hænger angsten ofte sammen med traumatiske minder, undgåelse og en vedvarende oplevelse af fare.

Ved depression kan angst vise sig som indre uro, bekymringer eller rastløshed, selv om nedtrykthed er den mest fremtrædende problemstilling.

Hos Mentalt Helbred er en vigtig del af udredningen derfor at afklare, om angsten er en selvstændig lidelse eller bedst forstås som en del af en anden psykisk tilstand.

**Det vigtigste budskab** Angst kan være et symptom på flere forskellige psykiske lidelser. Den rigtige diagnose er afgørende for den rigtige behandling.

Nej.

Perfektionisme og OCD bliver ofte forvekslet, men der er væsentlige forskelle.

En person med perfektionistiske træk ønsker typisk at gøre tingene så godt som muligt og kan opleve tilfredshed, når resultatet lever op til egne standarder.

Ved OCD udføres handlingerne derimod for at reducere angst eller forhindre noget frygtet i at ske. Ritualerne opleves ofte som belastende, tidskrævende og meningsløse, men personen føler sig alligevel nødsaget til at udføre dem.

Selvom perfektionisme og OCD kan optræde samtidig, er de ikke det samme.

Ja.

OCD kan ligne eller optræde sammen med flere andre psykiske lidelser, herunder angst, depression, ADHD, autisme, PTSD og visse personlighedsforstyrrelser.

Derfor er det vigtigt at undersøge både tvangstankernes karakter, graden af tvangshandlinger og den samlede psykologiske funktion.

Nogle mennesker lever i mange år med OCD uden at få den rigtige diagnose, fordi symptomerne fejlagtigt bliver tolket som bekymringer, perfektionisme eller almindelig usikkerhed.

Hos Mentalt Helbred lægger vi vægt på en grundig vurdering, hvor både symptomer, livshistorie og funktion indgår.

En vurdering begynder med en grundig samtale om de symptomer, du oplever, hvordan de er opstået, og hvordan de påvirker din hverdag, dine relationer og dit arbejdsliv.

Vi undersøger ikke kun, hvilke symptomer der er til stede, men også hvilke mekanismer der ligger bag dem. Angst kan eksempelvis være en selvstændig lidelse, men den kan også hænge sammen med ADHD, autisme, PTSD, depression eller andre psykiske problemstillinger. På samme måde kan OCD variere betydeligt fra person til person og omfatte både synlige og mentale tvangshandlinger.

En grundig vurdering handler derfor om at forstå hele symptombilledet og sikre, at behandlingen tager udgangspunkt i den problemstilling, der bedst forklarer dine vanskeligheder.

Hos Mentalt Helbred lægger vi vægt på en helhedsorienteret vurdering, hvor både symptomer, livshistorie, funktion og eventuelle samtidige psykiske lidelser indgår.

Behandling afhænger af, hvilken type angst der er tale om, hvor længe symptomerne har stået på, og hvordan de påvirker dit liv.

For mange vil psykologisk behandling være den vigtigste del af forløbet. Behandlingen har blandt andet fokus på at forstå de mekanismer, der vedligeholder angsten, reducere undgåelsesadfærd og udvikle nye strategier til at håndtere de situationer, der opleves svære.

For nogle kan medicinsk behandling også være relevant. Det afhænger blandt andet af symptomernes sværhedsgrad, tidligere behandlingsforløb og dine egne ønsker.

Hos Mentalt Helbred tilrettelægges behandlingen individuelt på baggrund af den samlede vurdering og med udgangspunkt i nationale og internationale kliniske anbefalinger.

OCD kan behandles, og mange oplever en betydelig reduktion af symptomerne med den rette behandling.

Den psykologiske behandling har blandt andet fokus på at forstå sammenhængen mellem tvangstanker, angst og tvangshandlinger. Målet er gradvist at mindske ritualernes betydning og udvikle nye måder at håndtere usikkerhed og ubehag på.

Hos nogle kan medicinsk behandling være et relevant supplement, særligt hvis symptomerne er omfattende eller har stået på gennem længere tid.

Hos Mentalt Helbred tilrettelægges behandlingen individuelt og bygger på den samlede vurdering af symptomer, funktion og eventuelle samtidige psykiske lidelser.

**Det vigtigste budskab** Målet med behandlingen er ikke at fjerne alle ubehagelige tanker. Målet er, at tankerne mister deres magt, så de ikke længere styrer dit liv.

Ikke nødvendigvis.

For nogle vil psykologisk behandling være tilstrækkelig. For andre kan medicin være en vigtig del af behandlingen – enten midlertidigt eller over længere tid.

Beslutningen afhænger blandt andet af symptomernes sværhedsgrad, hvor længe de har stået på, tidligere behandlingsforsøg og dine egne ønsker.

Hvis medicin er relevant, sker det altid som led i en samlet vurdering, hvor fordele, ulemper og mulige bivirkninger gennemgås grundigt.

Hos Mentalt Helbred lægger vi vægt på, at beslutninger om medicinsk behandling træffes i samarbejde med den enkelte.

Mange oplever, at symptomerne reduceres betydeligt med den rette behandling, og nogle bliver helt symptomfrie.

For andre handler behandlingen om at lære at forstå og håndtere symptomerne, så de ikke længere begrænser hverdagen i samme grad.

Forløbet varierer fra person til person og afhænger blandt andet af symptomernes karakter, varighed og eventuelle samtidige psykiske lidelser.

Hos Mentalt Helbred har vi fokus på at skabe varige forandringer frem for kortvarig symptomlindring.

Det kan være en god idé at søge hjælp, hvis angst eller OCD gennem længere tid påvirker din trivsel, dine relationer eller din evne til at fungere i hverdagen.

Det gælder også, hvis du begynder at undgå bestemte situationer, bruger meget tid på bekymringer eller ritualer, eller oplever, at symptomerne gradvist fylder mere.

Du behøver ikke selv vide, hvilken diagnose der passer bedst. Formålet med en vurdering er netop at afklare, hvad der ligger bag symptomerne, og hvilken hjælp der vil være mest relevant.

Hvis du oplever selvmordstanker, alvorlig selvskade eller akut forværring af din psykiske tilstand, bør du søge akut hjælp via egen læge, akuttelefonen eller 112 ved livstruende situationer.

Hvis du oplever, at angst eller OCD påvirker din livskvalitet eller begrænser din hverdag, kan du tale med din egen læge eller henvende dig til en klinik med erfaring i psykologisk og psykiatrisk udredning og behandling.

Hos Mentalt Helbred tilbyder vi indledende vurderinger, diagnostisk afklaring og individuelt tilpassede behandlingsforløb. Hvis vurderingen viser, at symptomerne hænger sammen med en anden psykisk lidelse eller en kombination af flere problemstillinger, hjælper vi også med at afklare dette og planlægge den mest relevante behandling.

Målet er ikke kun at reducere symptomerne, men at skabe en grundig forståelse af de mekanismer, der ligger bag, så behandlingen kan målrettes den enkelte.